5 gode designidéer til din firmahjemmeside

Er du selvstændig, eller har du fået ansvaret for at designe dit firmas hjemmeside? Designet på en virksomheds hjemmeside har afgørende betydning for projektets succes – det skal være intuitivt, brugervenligt og selvfølgelig afspejle jer og de værdier, I har. Det er mange ting samlet i én skal.

I denne artikel får du serveret 5 gode designidéer til din firmahjemmeside. God fornøjelse!

Gør det nemt at finde det, dine brugere leder efter

Det er de færreste, der gider at bruge længere tid end højst nødvendigt på en hjemmeside for at finde det, de har brug for. Det kan være et produktblad, kontaktoplysninger eller noget helt tredje. Sørg derfor altid for at have dine brugeres hensigt og intention for øje, når du designer din firmahjemmeside. Dette betyder helt konkret en let og tydelig topmenu og navigation, klare CTA’er, der forklarer ham/hende, hvad de skal gøre, og et design, som tager udgangspunkt i brugerens behov. Ikke hvad I synes, der er pænt.

Det er sekundært.

En responsiv hjemmeside er en god hjemmeside

Dine brugere gider ikke at hoppe på computeren for at kunne benytte alle de funktioner, din hjemmeside tilbyder. Der er ingen undskyldninger i år 2018 – din hjemmeside skal være responsiv! Det betyder, at den kan tilgås og er optimeret på tværs af platforme; mobil, tablet eller desktop. Det bør næsten sige sig selv, hvorfor det er en god idé og investering, men hvis du ikke er helt overbevist, kan det nævnes, at Google også tillægger dette stor værdi. Så vil du blive fundet i søgeresultaterne, er der ingen vej udenom.

Hastighed, hastighed, hastighed

Vi gider ikke vente mere end 2 sekunder på, at en hjemmeside gør sig færdig om at loade. Det er derfor afgørende, at din side ikke er sløv som bare pokker, så dine brugere hurtigt og nemt kan navigere rundt på den uden at skulle vente i evigheder. Hvad har det at gøre med dit design, spørger du måske? Det har alt at gøre med designet? Undgå meget tunge elementer, der optager plads på dit webhotel, men som ikke bidrager til at skabe værdi. Du kan klemme rigtig meget fart ud af selv et billigt webhotel, hvis du bare tænker dig om, og der findes masser af plugins og værktøjer til fx WordPress, som kan speede dit website op. Bruger du WordPress, kan vi i øvrigt anbefale at læse mere her, hvor du kan finde information om det bedste webhotel til dette CMS.

Keep it simple

Vi vil tage overskriften på ordet og holde det simpelt, ligesom du bør gøre med dit firmasite. Undgå alt for mange designelementer, der ikke giver mening. Hold det kort, kontant og lige til. Alt andet skaber bare forvirring og skræmmer folk væk.

Skilt med dine USP’ere – hvorfor skal folk vælge dig?

Det er vigtigt at slå på det, der gør din hjemmeside og forretning noget særligt. Det skal folk ikke bruge tid på at grave frem. Vis det, og omfavn det, der gør jer unikke. Er det skræddersyede løsninger? Er det personlig, lynhurtig levering? Det ved du bedst selv – så fortæl dine kunder det klart og tydeligt i designet af din hjemmeside.

Kilde: shivarweb.

Lignende artikler