6 ugers jobrettet uddannelse

Det er altid trist at blive ledig på arbejdsmarkedet.

Det kan ramme en på selvtilliden og man kan nemt miste modet.

Men når du nu står i den situation, så er det vigtigt at få det bedste ud af det.

Og der findes faktisk mulighed for, at du kan forbedre dit nuværende CV med kurser. Vidste du, at du har ret til 6 ugers jobrettet uddannelse allerede efter 5 ugers ledighed?

Det kan du læse mere om her.

6 ugers jobrettet uddannelse

Det er en fantastisk mulighed at kunne forbedre sin evner, mens man er på et dagpengeforløb. Det vil styrke dine chancer for at komme hurtigere ud på arbejdsmarkedet igen.

Du skal dog stadig stå til rådighed for arbejdsmarkedet og være tilmeldt det lokale jobcenter.

Tilbuddet retter sig specifikt til dig, som ikke har en høj uddannelse.

Det er et krav, at du enten er:

  • Ufaglært
  • Faglært – eller
  • Faglært og samtidig har en uddannelse der svarer til erhvervsakademiniveau

Hvornår har jeg ret til at deltage?

Hvis du gerne vil benytte dig af din ret til at deltage i 6 ugers jobrettet uddannelse, så kan du allerede deltage efter i alt 5 ugers ledighed.

Du skal dog gennemføre kurserne inden for de første 9 måneders ledighed, hvis du er fyldt 25 år, og inden for de første 6 måneders ledighed, hvis du er under 25 år.

Du kan selv sammensætte dit kursusforløb på op til i alt 6 uger.

Men det er dog en forudsætning at de kurser du vælger er inden for samme erhvervsgruppe.

Hvilke uddannelser kan jeg deltage på?

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har på deres hjemmeside lavet en såkaldt positivliste.

Denne liste viser alle de uddannelser du kan deltage i.

Positivlisten indeholder alle de uddannelser og kurser, som giver dig yderligere kompetencer til de fagområder, som efterspørges på arbejdsmarkedet.

Når du ansøger om et kursus på den landsdækkende positivliste, vælger du samtidig en erhvervsgruppe på listen.

Herefter kan du så kun søge om kurser indenfor denne erhvervsgruppe.

Her er en oversigt over de forskellige måder du kan søge efter kurser på:

Tilmelding til kurset sker ved at kontakte den skole, du skal gå på.

Lignende artikler