Forsinket på businessclass? Få kompensation for ventetiden

Tager du ofte på forretningsrejser ud i verden, så flyver du sikkert også med businessclass. Businessclass er en lækker og mere luksuriøs løsning, når du skal ud og rejse, og det kan være meget mere behageligt at sidde og lave arbejde på flyveturen, når man sidder på businessclass.

Desværre er det ikke særlig sjovt at blive forsinket på en flyrejse. Som man kan forvente, sker det dog indimellem, at flyene ikke kan lette til tiden, eller at de må blive i luften længere tid end forventet. Ventetiden kan være træls for dig, der bliver forsinket, når du måske skal nå hjem til dine arbejdsmøder.

Selvom penge ikke kan råde bod på den spildte tid, du har brugt i en lufthavn, så kan det måske alligevel være et plaster på såret.

Vidste du nemlig, at du kan få kompensation for ventetiden, hvis du oplever forsinkelser på din flyvetur? Hvor mange penge, du kan få i kompensation, afhænger af, hvor længe du er blevet forsinket. Dette udregnes fra, hvornår du ankom til destinationen, i forhold til hvornår du skulle have været der.

Det kan godt betale sig at søge om erstatning, hvis du bliver forsinket, eller hvis dit fly bliver aflyst, da en stor del af det tabte beløb i mange tilfælde kan tilbagebetales.

Gør det selv eller få andre til det

Det kan være uoverskueligt at starte en klagesag selv, og derfor findes der erstatningsbureauer, der specialiserer sig i at hjælpe med alt det formelle og praktiske, når du skal søge om kompensation for din flyvetur. Der findes flere forskellige typer erstatningsbureauer, som kan hjælpe dig med din kompensation.

Alle har de forskellig erfaring og udbetalingsprocenter, og du kan sammenligne de forskellige bureauer for at finde det, du bedst tror kan hjælpe dig i din sag. De fleste erstatningsbureauer tager 20-30% af erstatningen som betaling for deres hjælp.

Du har retten til at få dine penge tilbage, hvis du bliver forhindret i at nå frem, som du skal. En kompensation kan eventuelt være med til at betale en ny rejse eller råde bod på det, du selv skulle betale for at nå frem til din destination. Derudover er det muligt at få betalt mad, overnatning og transport til og fra lufthavnen i tilfælde af, at du bliver op til fem timer forsinket. Der findes mange flyselskaber, der desværre ikke overholder lovgivningen, når det kommer til flykompensation for forsinkelser og aflysninger, og derfor er det vigtigt for din egen sikkerheds skyld, at du selv holder øje og tager affære, hvis du er udsat for forsinkelse.

Rejser du på businessclass, er det muligvis din arbejdsgiver, der finansierer dine forretningsrejser. Hvis dette er tilfældet, kan du måske få din arbejdsplads til at hjælpe dig med kompensationen. Tid er vigtigt for dig i dit arbejdsliv, og derfor er din tid også vigtig for din arbejdsgiver.

Lignende artikler