Hvorfor hedder det en “håndværker”?

Har du nogensinde studset over, hvorfor en håndværker hedder en håndværker? Umiddelbart kræver det ikke det store opslagsværk at lave en forbindelse mellem ordet håndværker og det håndværksmæssige erhverv, som denne befinder sig inden for.

Hvorfor hedder det en “håndværker”? Ordet kommer fra at lave værker med hænderne. Det betegner de fag som udføres med hænder og værktøj. I dag bruges udtrykket primært om tømrere, snedkere og murere.

At være håndværker kræver, at hænderne er skruet godt på.

Det forudsætter nemlig håndværksmæssig snilde at begå sig i og leve af et håndværksfag. Man kan tale om både håndværk og kunsthåndværk.

For udføreren af begge dele gælder det, at man ofte kommer til kort, hvis man ’kun’ besidder den teoretiske viden om faget og ikke kan kombinere denne med det praktiske og håndværksmæssige arbejde.

Ordets betydning

Navneordet håndværker er udledt af håndværk, som dækker over udførelse af et arbejde, hvorved noget fremstilles eller bearbejdes ved hjælp af redskaber, der betjenes med hænderne.

En håndværker er altså udføreren af et håndværk. Det kan dække over alt fra en bogtrykker, en bådebygger, en kassemager, en litograf, en tagdækker til en orgelbygger.

Hvis man ser bort fra kunsthåndværkeren, har de alle specialiseret sig inden for et håndværksfag inden for fremstilling, byggeri, service eller reparationer.

En uddannet håndværker

En uddannet håndværker har taget en erhvervsuddannelse, under hvilken han eller hun betegnes som en lærling.

Uddannelsen bliver afsluttet med en svendeprøve, som forhåbentlig udmønter sig i et svendebrev og en færdiggjort uddannelse. Før i tiden var det mere normalt at komme i mesterlære hos en mester, der så måtte lære sine færdigheder fra sig til den unge.

I dag er mesterlæren i høj grad erstattet af erhvervsskolernes undervisning. På en erhvervsskole såsom teknisk skole gennemgår lærlingen et skræddersyet forløb, der kombinerer skoleperioder og praktik.

Det er normalt i dag, at man mange steder skal have en elevaftale på plads, før man kan deltage i hovedforløbet på sin håndværkeruddannelse.

Håndværksfagets udvikling

Mens nye håndværksfag kommer til, er der en række gamle, danske håndværksfag, der stille og roligt bliver udfaset eller går i glemmebogen.

Det skal til dels ses i lyset af, at håndværkerens traditionelle arbejdsopgaver bliver overtaget af andre faggrupper såsom maskinarbejdere eller nye materialer vinder frem, som så er med til at nedjustere efterspørgslen på et specifikt håndværksfag.

Gamle håndværksfag, som ikke længere figurerer over de mest efterspurgte fag, er blandt andet en ciselør, en gørtler, en kandestøber og en possementmager.

Også i landets folkeskoler ser vi, hvordan de traditionelle håndværksfag som sløjd og håndarbejde må vige pladsen for et nyt fag kaldet ’Håndværk og design’. I

dag skal man have afsluttet folkeskolen med minimum 02 i matematik og dansk for at kunne blive optaget på en erhvervsuddannelse. Man kan dog også vælge at tage uddannelsen kaldet EUX, hvor man både bliver student og håndværker på én og samme tid.

På den måde kan man snuse til håndværksfagene og gå direkte ud på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse og samtidig få en studentereksamen.

Studentereksamen giver adgang til andre videregående uddannelser, hvis man har blod på tanden til at læse mere.

Har du brug for en håndværker?

Det er ikke sjældent, at man får brug for en håndværker til at fikse noget, der kræver en professionel løsning.

Noget lettere arbejdet, der ikke kræver en stor viden inden for området, kan man nogle gange selv med et minimum af håndværksmæssig snilde udføre. Andre opgaver skal løses af en autoriseret håndværker, det gælder blandt andet elinstallationer.

Heldigvis kan man i dag rimelig hurtigt få sig et overblik over, hvilke håndværkere der findes i området ved at bruge hjemmesider, der samler alle informationer og giver dig mulighed for at vælge blandt flere forskellige firmaer.

Et eksempel på et sådant digitalt opslagsværk er dette site.

 

 

Lignende artikler