Rejsefradrag i forbindelse med arbejdsrejser

Har du styr på alle dine fradrag, du kan opgive på din selvangivelse?

Her er der nok mange, der vil svare ja.

Men flere undersøgelser viser, at der er nogle gengangere, som vi glemmer at trække fra, og der er faktisk rigtig mange penge at spare.

Vi vil sætte fokus de rejseudgifter, du kan trække fra i forbindelse med dit arbejde. Altså de rejser, du foretager dig i forbindelse med dit job. Derfor er det også vigtigt, at du har styr på det præcise antal dage, du har rejst i forbindelse med dit arbejde det pågældende år, samt hvilke omkostninger du har haft på rejsen. SKAT kan nemlig kræve at se dokumentation for rejsen.

Så gem boner og andre fysiske ”beviser”. Din arbejdsgiver vil ofte også gerne have dokumentation for de forskellige udgifter, du har haft på din arbejdsrejse.

Rejseudgifter, du kan trække fra, hvis du er lønmodtager

Som almindelig lønmodtager kan du trække rejseudgifter fra, når betingelserne, der er defineret for at være på rejse, er opfyldt.

Her skal det også tilføjes, at rejsen skal være på over 24 timer for at være defineret som en rejse, der kan trækkes fra. Der er dog nogle grupper af lønmodtager, der ikke kan trække rejseudgifter fra.

Det er for eksempel værnepligtige, frivilligt personale, honorarmodtagere mv. Hvis du er tvivl, kan du læse mere inde på SKAT’s hjemmesiden under C.A.7.3.3.

Grundlæggende får du på en rejse med overnatning 455 kr. pr. døgn til kost og andre småfornødenheder.

Dette gælder, uanset om rejsen er i Danmark eller i udlandet. Hvis du er turistchauffør for eksempelvis et busselskab, hedder taksterne 150 kr. pr. døgn for overnatning i udlandet og 75 kr. pr. døgn, hvis overnatningen er i Danmark.

Det gælder også, hvis du er forsker og udfører et forskningsprojekt, der er i en så lang afstand fra din adresse, at du bliver nødt til at benytte overnatningsmuligheder. Her gælder præcis de samme regler, som hvis du var helt almindelig lønmodtager.

Du kan dog maksimalt få fradrag for 28.000 kr. om året. Det vil sige, at hvis du har udgifter for over 28.000 kr., skal beløbet efter de 28.000 kr. ikke angives.

Er du frivillig i den lokale fodboldklubs bestyrelse?

Hvis du er lønnet medlem af et udvalg, råd eller en bestyrelse, gælder de samme regler som for lønmodtagerne.

Det er her vigtigt at slå fast, at du skal modtage en løn. Så hvis du for eksempel er frivilligt bestyrelsesmedlem i den lokale fodboldklub, og du tager afsted som hjælper til en turnering i Italien, kan du ikke trække det fra, da du ikke modtager løn eller andet vederlag.

Har du styr på din rejseforsikring?

Inden du tager ud på en eventuel forretningsrejse med dit arbejde, er det også vigtigt, at du har klarlagt med din arbejdsgiver, hvem der skal tegne en rejseforsikring for din rejse.

Her har destinationen selvfølgelig også stor betydning for, hvilken rejseforsikring der skal tegnes. I nogle tilfælde kan din private rejseforsikring også bruges, men ofte er det nødvendigt at tegne en selvstændig specielt udformet til erhverv.

Derfor er det vigtigt at undersøge, hvis uheldet skulle være ude.

Hvis du selv står for at tegne en rejseforsikring, er der nogle forhold, du skal tænke på. Hvis du bliver syg i udlandet i forbindelse med en arbejdsrejse, hvem dækker dig så? Derfor er det vigtigt, at du skriver de ting ned, som du tænker, kan være vigtige at få forsikret sig ud af. Her kan du eventuelt sætte dig sammen med din arbejdsgiver, som måske kan komme med nogle råd til, hvilken rejseforsikring de vil anbefale dig.

Hvis du stadig er i tvivl, kan du læse mere på https://www.informeo.dk/billig-forsikring/rejseforsikring/.

 

 

Lignende artikler