Tips til at holde dine ansatte glade og produktive

Glade medarbejdere er altid mere produktive og trofaste, og du har derfor al god grund til at investere lidt ekstra i dine ansatte.

I denne artikel får du 5 tips til, hvordan du kan holde dine medarbejdere glade og produktive.

 

Informér dine ansatte tilstrækkeligt

Som leder er det din opgave at beslutte, hvilke informationer dine ansatte skal have. Der er selvfølgelig ting, som de ikke har nytte af at vide, men pas på ikke at ekskludere dine medarbejdere for meget fra de informationer, der kan være nyttige for dem at vide.

Det gælder især generelle informationer om, hvad der sker i virksomheden, om kommende produkter og lignende. Men det kan faktisk have stor betydning for dine medarbejderes engagement og følelse af at være en del af virksomheden, hvis de får disse informationer.

Når medarbejdere ved vigtige ting om virksomheden, vil de ofte i højere grad føle, at de er vigtige for virksomheden.

Manglende informationer kan starte rygter

Det er som sagt vigtigt at informere sine medarbejdere, og dette gælder også i svære situationer, hvor noget går mindre godt i virksomheden. Uanset om det gælder hele virksomheden eller enkelte medarbejdere, har disse brug for at få klar besked, det kan de godt håndtere.

Mange ledere er tøvende i disse situationer, ofte fordi de har svært ved at give dårlige nyheder.

Men manglende information er i denne sammenhæng langt værre, da det ofte resulterer i rygter og uro blandt de ansatte. Sørg derfor for hurtigst muligt at få taget de svære samtaler, det vil dine medarbejdere foretrække.

Forkæl dine ansatte med firmafrugt

Det kan lyde som en lille ting at tilbyde firmafrugt til medarbejderne, men ikke desto mindre er effekten ved dette tiltag god, hvorfor flere of flere virksomheder vælger at servere frisk firmafrugt til deres ansatte.

Mange medarbejdere sætter stor pris på firmafrugt, som kan forsøde de små pauser i løbet af en lang arbejdsdag.

Samtidig er frugt godt til hjernen og kan kvikke op sidst på dagen, når det begynder at blive svært at bevare koncentrationen. Ved at vælge firmafrugt viser du samtidig dine ansatte, at du går op i deres sundhed og trivsel på arbejdspladsen.

Der findes firmaer som har specialiseret sig i netop dette, og som bringer ud på samme måde som en frokostordning. Tjek fx. frugtkurven.dk, som leverer i hele DK.

Sørg for at udfordring og kompetence matcher

Langt de fleste medarbejdere har brug for at blive udfordret i deres arbejde, og her skal du som leder turde give dem disse udfordringer og stole på, at de sagtens kan klare dem.

Medarbejdere vokser, når de bliver udfordret i deres arbejde, og det giver dem et selvtillidsboost. Samtidig styrker det den ansattes følelse af at være værdifuld for virksomheden.

Dine medarbejdere vil altså blive både gladere og mere produktive, hvis de får lov at blive udfordret løbende.

Husk altid ros og feedback

En af de ting, der virkelig giver glade medarbejdere, er ros og anerkendelse for det arbejde, der ydes. Når en medarbejder får ros, motiverer dette ham eller hende til fortsat at levere et godt stykke arbejde.

Men også ved opgaver, der kunne være løst bedre, er det vigtigt for medarbejderne at få feedback.

På den måde udvikler medarbejderne sig konstant, og du viser dem, at du prioriterer at bruge tid på dem, hvilken har stor betydning for medarbejdernes motivation og gåpåmod.

Lignende artikler