Sådan optimerer du din LinkedIn profil som jobsøgende

Rigtig mange danskere har efterhånden en profil på netværket LinkedIn og måske er du en af dem? Men har du egentlig overvejet hvordan du bruger din LinkedIn-profil?

I denne artikel vil vi give dig nogle gode tips til hvordan du optimerer din profil.

Hvad er LinkedIn egentlig?

LinkedIn er et socialt netværk som er målrettet erhvervslivet. Verden over har LinkedIn over 200 millioner brugere, og i Danmark har over 1,2 millioner i dag en LinkedIn-profil.

rsz_photo-1461440728156-f48806552a74

Det gør LinkedIn til det næststørste sociale netværk herhjemme kun overgået af Facebook.

I dag anvender rigtig mange virksomheder LinkedIn aktivt, når de søger efter nye medarbejdere.

En undersøgelse viste fornylig, at op mod 25% af virksomhederne havde fået deres nye medarbejdere via LinkedIn.

Så derfor er det en god idé at optimere din profil, så de rette firmaer kan finde dig og blive interesseret i dig via LinkedIn.

Vælg det bedste foto

Det er vigtigt at have et foto på din LinkedIn-profil, for der er mange flere der klikker på en profil med foto, end en profil, hvor der bare er en tom billedramme.

rsz_photo-1463453091185-61582044d556

På den anden side kan du nemt ødelægge din jobmuligheder ved at vælge det helt forkerte foto!

Billedet må ikke være sløret eller have en dårlig opløsning, og sørg for at have strøget skjorten eller blusen, så du ser præsentabel ud. Husk at LinkedIn IKKE er Facebook, så billeder fra ferien eller den seneste fest er ikke passende.

Udover et profilfoto har du også mulighed for at give din profil et coverfoto som baggrund. Det kan være med til at gøre din profil ekstra spændende at se på.

Skriv en god headline

Din headline på LinkedIn er næsten det vigtigste felt og er meget bestemmende for hvor mange der stopper op ved din profil. Din headline kan ikke kun ses på din profil, men også i søgeresultaterne.

Så her har du muligheden for at skille dig ud fra andre og vise hvem DU er.

rsz_photo-1457305237443-44c3d5a30b89

Du har 120 tegn at gøre godt med, så sørg for at ramme kernen af hvem du er og hvilke kompetencer du har.

Læg mærke til at det første ord du skrive i din headline betyder meget i LinkedIn’s søgemaskine, så derfor bør du vælge at placere dit vigtigste søgeord her.

Det kunne være Finansrådgiver eller Karrierecoach, hvis det er din stillingsbetegnelse, og det du gerne vil findes under.

Vis hvad du har

Så er tiden kommet for at skrive dit Summary, hvor du i 2-3 afsnit kan uddybe hvem du.

Tænk over hvad du tror folk gerne vil vide om dig og brug så det som din indgangsvinkel.

Sørg også for at beskrive eksempler på det arbejde du har udført, og vær gerne så konkret som muligt. F.eks.: ’Jeg sørgede for 25% vækst indenfor mit salgsområde.’

Husk at dit Summary er det der skal fastholde den besøgende på din profil. Den besøgende har set dit foto og læst din headline, og nu er det din chance for at fortælle mere om hvem du er.

Så gør det let læseligt, men også fængende og interessant.

Få anbefalinger

Din profil vil virker meget mere troværdighed, hvis du indhenter anbefalinger fra tidligere og nuværende kolleger, chefer og kunder, og det fortæller også at du har en stor berøringsflade, som du interagerer med.

Bed om at anbefalingerne er personlige, og ikke bare standardskrivelser, som ingen synes er interessante at læse.

rsz_photo-1461532257246-777de18cd58b

En god måde at få flere til at anerkende dine Skills, er faktisk ved at du selv begynder at anerkende andres.

Ikke alene bliver man glad for at få anerkendelse, man får nemlig også selv lyst til at rose andre for det som de kan.

Sørg også for at lave en liste med Skills, som andre kan gå ind og anerkende dig for. Det giver den besøgende en idé om dine evner, og antallet af personer der anerkender dig for de forskellige kompetencer, fortæller noget om at du er god til at holde kontakt og være i dialog med forretningsforbindelser.

Skab luft og skil dig ud

Sørg for at der er ’luft’ og plads i teksten og at blokkene ikke er teksttunge og svære at overskue. Brug f.eks. mange linjeskift og lav punktopstillinger, som er meget nemme at overskue.

Det er også en god idé at være kreativ i sin LinkedIn-profil. Du har jo selv set på mange profiler, og til sidst synes man at de flere er lidt støvede og traditionelle.

rsz_photo-1472772224448-b24d00409675

Men du har en enestående mulighed for at være anderledes og skille dig ud fra alle andre. Det kræver kun lidt mod og lidt kreativt snilde.

Hvad så nu?

Nu har du så fået strammet din LinkedIn-profil op i alle ender og kanter – og hvad så? Godt spørgsmål!

Udover at arbejdsgivere nu har større mulighed for at finde dig som deres nye medarbejder, fordi din profil er blevet optimeret, så bestemmer du naturligvis selv hvor aktiv du vil være.

Mange virksomheder har deres egen LinkedIn-profil, og det giver dig mulighed for at følge de virksomheder, som interesserer dig.

Her vil du kunne se når de slår artikler op eller deler nyheder, og du vil få en god viden og fornemmelse for den enkelte virksomhed. Og hvis du er jobsøgende er det interessant at vide, at mange nye stillinger bliver slået op direkte på LinkedIn.

Held og lykke med din LinkedIn-profil. Vi håber en arbejdsgiver finder dig en af de kommende dage.

Lignende artikler