Præsentation af Krifa

Her på Fagmagasinet prøver vi altid at give de bedste informationer om ledighed, jobsøgning og regler på det danske arbejdsmarked på en let tilgængelig måde.

Her vil du få et overblik over Krifas historie, særkende og initiativer – og du kan også læse mere om hvilke muligheder du har for at blive medlem.

Se også vores liste over billige a-kasser.

rsz_download-1

Historien meget kort

Krifa er en forkortelse af Kristelig Fagbevægelse. Den kristelige a-kasse blev startet helt tilbage i 1916, men blev først endeligt statsanerkendt i 1950 efter mange års kamp.

Statsanerkendelsen har været under pres flere gange, men blev endeligt stadfæstet i april 1974, hvor Krifa rundede de 1000 medlemmer, som var blevet et lovpligtigt krav.

I 2002 blev Krifa desuden en af a-kasserne for selvstændige, og i dag har a-kassen knap 200.000 medlemmer, hvilket gør den til Danmarks fjerdestørste.

Her kan du se en kort præsentationsvideo af Krifa.

Særlige kendetegn for Krifa

Et af kendetegnene ved Krifa er, at den altid har været en arbejdsløshedskasse for alle faggrupper, så den er altså tværfaglig, hvor langt de fleste andre a-kasser er begrænset til specifikke faggrupper.

Krifa er en a-kasse og fagforening for alle uanset arbejdstitel, faggruppe eller uddannelse og modtager også studerende og selvstændige.

Et andet særkende er fagforeningens særlige forhold til strejker. Her anser Krifa strejke og lockout som et fortidslevn, som ikke er særligt fremmende for hverken arbejdstager eller arbejdsgiver.

Konflikt er ikke en god måde at løse uoverensstemmelser på, tværtimod. Fagforeningen anser derimod voldgift og dialog som vejen frem, når der opstår uenighed mellem arbejdsgiver og lønmodtagere.

rsz_download-2

Priser hos Krifa og de øvrige (store) A-kasser

Husk at du har samme dagpengesats og dækning uanset hvor du bliver medlem. Din anciennitet er vigtig, og den flytter altid med over, når du skifter A-kasse.

Samfundsansvar og arbejdslyst

Krifa har naturligvis først og fremmest fokus på deres kunder, men ønsker også at deltage aktivt i det omgivende samfund og være med til at bidrage positivt.

Indenfor de senere år har Krifa haft stor fokus på arbejdslyst, hvor de sigter på at hjælpe mennesker til at få et bedre arbejdsliv, og det har allerede medført flere spændende initiativer.

Derfor startede Krifa startet et såkaldt Arbejdsglæde-univers på Arbejdslyst.dk, som var et temasite der omhandlede alt det der er vigtigt i vores arbejdsliv. Det er dog lukket i dag.

Sammen med Institut for Lykkeforskning udgav Krifa også et Arbejdslyst Indeks i 2015, som kortlagde danskernes arbejdslyst og faktorerne bag den.

Det er en viden, som kan bruges af alle som interesserer sig for god arbejdslyst, og de indsamlede data bruges nu som grundlag for konstant at udvikle Krifas tilbud til kunder og samfundet som helhed.

rsz_download-3

Krifa har også lavet mere end 70 podcasts med inspiration og tips til at opnå større arbejdsglæde. Her kan man høre interviews med eksperter inden for hver deres område, og her deltager bl.a. Ulrik Wilbek, Martin Thorborg, Karen-Marie Lillelund og Radiodoktoren.

Du kan høre disse og mange andre interviews på krifa.dk/podcast. De er gratis for alle og der kommer hele tiden nye interviews.

Derudover har Krifa også taget initiativ til at arbejde med emner som Mening i Arbejdslivet, Integration, Den Gode Balance mellem arbejdsliv og privatliv, Relationen til chefen, Relationen til kollegerne og meget mere.

Processed with VSCO with 4 preset

A-kasse og fagforening for alle

Krifa er a-kasse og fagforening for alle på tværs af faggruppe, uddannelse og baggrund. Samtidig er der stor fleksibilitet i den måde man kan blive tilknyttet til a-kassen og/eller fagforeningen på alt efter hvilken form for dækning, rådgivning og service man gerne vil modtage.

Særligt når du er lønmodtager findes der forskellige variationer af dit medlemskab, og Krifa præsenterer her dine forskellige muligheder.

Som selvstændig har du også mulighed for at blive medlem af Krifas a-kasse og fagforening.

Her kan du blandt andet modtage rådgivning som iværksætter, men også når du allerede er i gang med at drive virksomhed. Har du lyst til at hvilke muligheder du har som selvstændig, kan du gå ind på KrifaErhverv og læse mere.

rsz_download

Krifa er gratis for studerende

Er du studerende, kan du blive medlem gratis af Krifa Start. Her kan du få den støtte du har brug for både i dit studieliv og arbejdsliv. Det er en god ting at være med i en a-kasse allerede som studerende, og så er du også godt sikret, hvis du skulle få brug for din arbejdsløshedssikring. Mange studerende starter på dagpenge, så sørg for at tjekke det ud.

Sociale medier og kontaktinformation

Krifa er ganske aktive på de sociale medier, og du kan følge med i deres nyheder, debatter og udvikling på Facebook, LinkedIn, Instagram og Twitter,

Ønsker du at tage kontakt til Krifa kan du besøge deres hjemmeside her hvor du også kan blive medlem.

Lignende artikler