Udviklingen i SU-satserne fra dengang til i dag

I Danmark har vi et rigtig godt uddannelsessystem. Vi har også en uddannelsesstøtte kaldet SU, som er unik set i forhold til det meste af verden.

Historisk set har der løbende været debat om SU-satserne.

Fornylig kom det frem at udgifterne til SU er steget fra 10 til 20 milliarder de seneste 10 år. Det har skabt den del debat og overvejelser om nedskæringer.

SU-støtten har også fået det meget lidt flatterende øgenavn ”cafépenge”.

Men hvad er SU egentlig, og hvordan har satserne udviklet sig fra år til år?

LÆS OGSÅ: Liste over gratis A-kasser for studerende

Hvad er SU?

SU, som er en forkortelse af Statens Uddannelsesstøtte, er en økonomisk hjælp til folk under uddannelse.

Forudsætningerne for at kunne få SU er, at du går på en uddannelse og er økonomisk trængende.

Man skal dog opfylde en række betingelser for at få SU, og du må ikke må tjene mere end dit skattemæssige fribeløb ved siden af SU.

Er du berettiget til SU, bliver den udbetalt én gang om måneden. Beløbet er afhængigt af, hvilken uddannelse du tager, om du er ude- eller hjemmeboende, din alder og hvornår du er startet på din uddannelse.

Din SU er skattepligtig, og skatten trækkes inden støtten udbetales til dig.

Skulle du ved årets afslutning gave tjent for meget ved siden af din SU, skal du altså betale noget af din SU tilbage.

SU historisk set

Indtil 1913 havde dygtige og økonomisk trængende studerende i århundreder kunnet få støtte til deres studier i form af private legater eller en gratis plads på et kollegium.

Men i 1913 blev Dansk Studiefond stiftet på initiativ af en stud.jur. fra Københavns Universitet ved navn Emil Fryd.

Studerende kunne søge om lån og det kan man i stadig den dag i dag to gange om året.

Betingelsen er i dag , at man skal være i gang med sidste del af uddannelsen og have opbrugt alle muligheder for at få SU.

Fra begyndelsen af 1950’erne var Ungdommens Uddannelsesfond statens økonomiske hjælp til unge under uddannelse.

Pengene blev finansieret af den dengang nyoprettede Tipstjeneste, som i dag kendes som Danske Spil.

Indførelsen af SU

SU, statens uddannelsesstøtte, blev uddelt første gang i 1970. Baggrunden var en betænkning vedrørende økonomisk støtte til unge under uddannelse fra 1968.

Den gang skulle man være fyldt hele 28 år for at kunne få SU uafhængigt af ens forældres indtægt.

Stipendium og lån udgjorde tilsammen maksimalt 8.050 kr. om året og var fordelt på den måde, at halvdelen var stipendium og halvdelen lån.

De studerende kunne så vælge at supplere op med et statsgaranteret studielån og samlet nå op på 11.000 kr. om året.

Man ønskede fra statens side, at de unge i højere grad socialt set skulle have lige muligheder for at kunne deltage i en videregående uddannelse.

Målene var blandt andet:

  • At ingen dygtige elever skulle fravælge et studie på grund af manglende økonomi
  • At det ikke skulle være nødvendigt for studerende at arbejde så meget ved siden af studiet, at det gik ud over studierne
  • At betingelser for stipendier og lån skulle baseres på objektive kriterier

I 1988 blev der lavet en større SU-reform, hvor SU’en blev hævet fra 21.900 til 36.000 kr. om året for udeboende studerende.

Tidligere havde SU’en været lavere for 22-årige og opefter, men bliver gjort uafhængig af alder.

Som tallene viser, skete der en markant forøgelse af støtten.

I 1996 blev det seksårige klippekort indført. Fra 1970 og indtil 1996 var der ingen begrænsning på den periode man kunne få SU i.

Det var nok også medvirkende til at begrebet ”evighedsstuderende” opstod.

Men det var nu slut, og de studerende fik nu ret til SU i den normerede studietid + 12 måneder.

I 2008 skete der endnu en regelændring. Tidligere havde det været muligt at spare SU-klip op, for få at få dem udbetalt som dobbeltklip sidst i studieforløbet. Men denne mulighed blev nu afskaffet.

Samtidig blev det fribeløb, som bestemmer hvor meget man maksimalt må tjene ved siden af SU’en, hævet.

SU’s historiske udvikling kan også aflæses i grafen herunder.

Grafen viser SU-satsernes udvikling fra 1975 til 2017 i både faste og løbende priser.

Der er – mindst – to interessante fakta der tydeligt ses af grafen.

For det første den markante forøgelse af SU-satserne i 1988, som kan ses som et stort “hop” i grafens linjer. Og derudover kan man se, at SU’ens værdi i faste og løbende priser efterhånden har udlignet sig.

Det var lidt baggrundsviden og informationer om SU’en, dens opståen og SU-satsernes udvikling..

Så må det være op til den enkelte – og ikke mindst politikerne – at bedømme om der bør ske ændringer i fremtiden.

Kildeangivelser:

Artikel i Politiken: FAKTA: SU’en i tal

Artikel i Information: Danmark har uddelt SU i 46 år

Publikation fra Undervisnings- og Forskningsministeriet: SU-støtte og SU-gæld 2011

Oversigt fra SU.dk: Satser for SU til udeboende

Lignende artikler