Home Jobsøgning Klæd dig rigtigt på til jobsamtalen

Klæd dig rigtigt på til jobsamtalen

by Line Heidtmann
0 comment

Det kan være en svær disciplin at klæde sig rigtigt på til en jobsamtale, og mange underkender betydningen af et førstehåndsindtryk. Derfor er det vigtigt at vide lidt om, hvordan man klæder sig smart og taktisk klogt til den vigtige samtale.

Denne artikel hjælper dig godt på vej.

Er du nervøs for dine jobsamtaler, og føler du, du har lidt for mange ting at bekymre dig om? Der kan være spørgsmål, som virker ubehagelige, pinlig tavshed under samtalen eller dårlig kemi. Og så er der din påklædning, som du sikkert også tænker en hel del over, før du tager afsted.

Det betyder da også en hel del, hvordan man klæder sig til så vigtig en samtale, og det er derfor vigtigt at have nogle gode kort i ærmet.

Ikke ligegyldigt

Det er langt fra ligemeget, hvordan man er klædt til en jobsamtale. Førstehåndsindtrykket er afgørende, og hvis tøjet sidder skævt, er sjusket eller beskidt, så vil det kræve mere af dig, hvis du skal blive tilbudt stillingen.

Det er ikke nødvendigvis den afgørende del, men det kan sagtens spille ind, for det giver et billede af seriøsiteten hos en person.

Her er lidt inspiration til pigerne, som er lånt fra shoppen: lykkebylykke.dk:

Tjek fx. flotte outfits, som vil passe til en jobsamtale.

Her er lidt indspiration til fyrene, som er lånt fra shoppen 2trendy.dk:

Gør det personligt

Det er en god idé at vise dig frem fra din bedste side i forhold til det tøj, du har på til samtalen. Føler du eksempelvis, at tøjet sidder bedst på dig, når det er tæt til kroppen, så skal du udnytte det til din fordel – moderat, naturligvis. Derudover kan der være bestemte farver, som passer til dit udseende eller bestemte former for tøjstykker, som er bedst til din kropsform.

Der er masser af sådanne detaljer, som er værd at overveje.

Det er også klogt at prøve at personliggøre det hele lidt. Skab dig selv et image, som man efter samtalen vil kunne huske. Det kan være en lille sjov detalje omkring tøjet, som på en positiv måde får interviewerne til at spærre øjnene op.

Husk håret

Du kan sagtens have en fin skjorte på, men hvis dit hår ligner noget der lige er stået ud ad sengen, hjælper det ikke noget. Gør lidt ekstra ud af håret til jobsamtalen og overvej at bruge lidt voks eller hårprodukter. Stå tidligt op så du har tid til at tage et bad, tørre dit hår, og sørge for at det sidder som det skal.

Hvil i dig selv

Det er selvfølgelig også vigtigt, at du hviler i dig selv til samtalen, og det er hurtigt at mærke, om du er anspændt og ude af kontrol, eller om du rent faktisk er i stand til at tale på en fornuftig og velovervejet måde.

Det er ofte nemmere at hvile i sig selv, hvis man hviler i det tøj, man er klædt i, og her er det vigtigt, at du lytter godt til dig selv, før du vælger tøjet.

Tænk over, hvornår du virkelig har følt dig tilpas i noget pænt tøj, og hvornår du har følt dig utilpas og presset i tøjet.

Tilpas jobbet

Du kan sagtens tilpasse tøjet efter den samtale, du er på vej ind til. Der er selvfølgelig stor forskel på, om du søger jobbet som økonom i en større virksomhed, eller om du skal til samtale om jobbet som friluftslærer på en efterskole.

Tænk over, hvordan dit tøj gør noget godt for dine muligheder i det specifikke job.

0 comment

You may also like