Home Arbejdsmiljø Hvordan føles stress i kroppen? Lær at kende signalerne (tidligt)

Hvordan føles stress i kroppen? Lær at kende signalerne (tidligt)

by Line Heidtmann
0 comment

Flere og flere oplever at være stresset på arbejdet, og det kan have store konsekvenser for din sundhed og videre færd på arbejdsmarkedet. Derfor er det meget vigtigt, at du er opmærksom på de første tegn på stress, så du kan gøre noget ved problemet, før det tager helt over.

I denne artikel har vi samlet vores bedste tips til, hvordan du kan opdage stress tidligt, og hvad du kan gøre ved det.

Stress kan se ud på mange måder

Et af de første tegn på, at du måske er ved at udvikle stress, er, når du aldrig føler, at du når nok. Hvis du aldrig har et hul i kalenderen, hvor du med god samvittighed kan smække benene op i sofaen og lave ingenting i et par timer.

Hvis du konstant undskylder over for din chef, at du ikke har nået den kæmpe bunke af opgaver, der er havnet på dit bord, i stedet for at fortælle om alt det, du allerede har sat flueben ved. Stress kan selvfølgelig også skyldes forandringer eller problemer i dit privatliv, for eksempel skilsmisse, alvorlig sygdom eller finansielle problemer.

Når du bliver stresset, vil det kunne mærkes på en lang række parametre:

  • Du vil sove dårligt
  • have svært ved at huske
  • få mere uren hud
  • tage på eller gå ned i vægt
  • tendens til kraftige humørsvingninger
  • hårtab
  • mavesmerter

Listen er virkelig lang, og alvorlig stress vil kort sagt påvirke din sundhed hele vejen rundt. Derfor gælder det om at være opmærksom på symptomerne, både hos dig selv og andre. Har du en kollega, ven, eller en i din familie, som tilsyneladende aldrig holder fri eller er tilfreds med sin egen indsats?

Så er det en god idé at tage en god snak med dem og finde ud af, om de lider af stress.

 

Sund mad og motion gør underværker

Hvis du opdager dine symptomer på stress i tide, kan du ofte gøre noget ved dine vaner, før stressen eskalerer. Det kan blandt andet handle om at indføre skemalagte pauser i løbet af arbejdsdagen, hvor du skal gå væk fra dit skrivebord, og hvor du ikke må tjekke dine arbejdsmails.

Dem skal du for øvrigt – så vidt det kan lade sig gøre – lade være med at læse og besvare, når du ikke fysisk befinder dig på din arbejdsplads. Du får ikke løn for den ekstra tid, du bruger på disse opgaver, og derfor kan du med god samvittighed lade dem ligge til næste arbejdsdag. Det er desuden med til at mindske stress, når du i det hele taget har en afbalanceret livsstil. Det indebærer at spise sundt og varieret – og at dyrke motion i hverdagen.

Læs mere her, hvis du gerne vil spise sundere.

Motion kan du få ind i dagligdagen ved at dyrke en sportsgren, men du kan også få meget ud af at tage cyklen på arbejdet, snuppe trapperne op på fjerde sal eller gå en kort tur med din kollega, mens I holder et mindre møde.

 

Professionel behandling mod stress

I nogle tilfælde kan du have behov for behandling eller medicin for at komme af med dine symptomer på stress. Det gælder det selvfølgelig om at undgå, men det kan du jo ikke altid selv bestemme.

Behandlingen kan være alt fra massage og osteopati til psykologhjælp. Klik her, hvis du vil vide mere om osteopatiske behandlinger.

0 comment

You may also like