Home Arbejdsmiljø 5 trin til mere trivsel på arbejdspladsen

5 trin til mere trivsel på arbejdspladsen

by Morten Storgaard
0 comment

Arbejdspladsen er et af de steder, vi tilbringer mest af vores tid. Hvordan vi har det, når vi er på arbejde, har derfor en stor effekt på vores generelle trivsel. Desværre er stress og mistrivsel et udbredt problem på det danske arbejdsmarked, og det kræver en indsats for flere parter og på forskellige parametre at gøre en forskel på det område.

Oplever du selv en mangel på trivsel på dit arbejde, eller er du leder, og føler, at der skal være mere fokus på trivslen, kan du læse med herunder. Vi giver dig fem trin til at sikre mere trivsel på arbejdspladsen fra små ændringer til store initiativer.

Få coaching med erhvervspsykolog

Et af de større initiativer er at få coaching fra en erhvervspsykolog. Coaching kan både være personlig for medarbejdere eller ledere, eller det kan være gruppebaseret for teams eller hele virksomheder. Erhvervspsykologer er uddannede psykologer med en interesse for og specialisering inden for erhverv. Det vil sige, at en erhvervspsykolog kan give coaching og rådgivning om stressforebyggelse og -bearbejdning, trivsel, personlig og karrieremæssig udvikling og meget mere.

Lige meget hvilken type coaching du vælger til din virksomhed, giver det meget værdi til trivslen på arbejdspladsen. Det kan give redskaber til ledere, medarbejdere, HR-afdelingen osv., så det er muligt at (gen)opbygge et sundt psykisk arbejdsmiljø for alle.

Afhold kurser og workshops

I forlængelse af anbefalingen om at få coaching eller rådgivning fra en erhvervspsykolog kan du afholde kurser og workshops i virksomheden – enten afholdt af en erhvervspsykolog eller andre eksterne parter. Det kan blandt andet være kurser og workshops i stresshåndtering og -forebyggelse, ændring af mindsettet for feedback og indlæring, samarbejde i og imellem teams og afdelinger og teamudvikling. De fleste tilbud kan udvikles og tilpasses netop din virksomheds behov, så I får mest muligt ud af det.

Involver ledelsen og HR

En sund dialog er en sikker vej til et bedre arbejdsmiljø. Sørg derfor for, at ledelsen og HR har følingen med, hvordan miljøet er på arbejdspladsen – er der en bestemt arbejdsgruppe, der mistrives? Er der processer, der skaber stress, eller arbejdsopgaver, der ikke bliver fordelt godt nok? Hvis nogen af de ansatte – også i ledelsen og HR-afdelingen – ikke trives, er det svært at ændre, hvis dem, der står med magten til at ændre det, ikke er klar over problemerne.

Det betyder også, at ledelsen skal skabe et trygt rum, hvor det er muligt for de ansatte at komme med deres betragtninger og bekymringer. Og selvfølgelig også ros for et godt arbejdsmiljø, så der kommer fokus på, hvad der fungerer.

Lad arbejdet blive på arbejdet

En af de store stressfaktorer i hverdagen er, hvis vi ikke slipper arbejdet, når vi får fri. Tager vi arbejdet med hjem, lader vi aldrig vores hjerne lade op og slippe dagens travlhed. Vi har ellers generelt meget fokus på en god balance mellem arbejdsliv og privatliv, men grænsen mellem de to arenaer udviskes, når vi tager arbejdstelefonen med hjem, modtager arbejdsmails på vores privattelefon eller vænner os til at gemme et par timers arbejde til om aftenen, så vi kan gå tidligere hjem.

Det er fint, hvis det fungerer, men det kan nemt være med til at strække vores arbejdsstress ind i vores privatliv. Er der mistrivsel på arbejdspladsen, kan det derfor være en god idé at tjekke, om medarbejderne er godt til at lægge arbejdet fra sig og holde fri, når kontoret lukker – og efterfølgende gøre det mere klart, at der ikke er en forventning om arbejde uden for den generelle arbejdstid. 

Skab en fleksibel arbejdsplads

Mange fungerer upåklageligt med en 8-16-arbejdsdag, men der er stor forskel på mennesker, og det betyder, at der potentielt er lige så mange, der mistrives med de standard arbejdstider, som der trives. Hvis Covid-19-pandemien har lært os noget, så er det, at vi sagtens kan arbejde uden for grænserne af vores kontor. Derfor kan det være en god idé at skabe en fleksibel arbejdsplads. Det vil sige at gøre det muligt for medarbejderne at møde klokken 9 i stedet for 8, måske tage en hjemmearbejdsdag om ugen eller lignende.

Vær dog opmærksom på ovenstående punkt om at lade arbejdet blive på arbejdet: Nogle medarbejdere har måske brug for 8-16-rammen for at kunne slippe arbejdet og undgå at tage arbejde og stress med hjem, og fungerer derfor ikke med hjemmearbejde og svingende arbejdstider.

0 comment

You may also like