Home Selvstændige 7 tips til at tjekke en erhvervsejendom

7 tips til at tjekke en erhvervsejendom

by Line Heidtmann
0 comment

7 tips til at tjekke en erhvervsejendom

Når du skal finde en ny ejendom til din virksomhed, er der flere ting, du skal være opmærksom på. Tager du den første den bedste ejendom, kan det blive en dyr affære på længere sigt, hvis der viser sig at være mangler, der er dyre at få udbedret.

Du får her syv tips til, hvordan du tjekker en erhvervsejendom.

Få bygningen vurderet af en stedkendt ejendomsmægler

Inden du lægger dig helt fast på valget af ejendom, er det en god idé at kontakte en stedkendt ejendomsmægler. De kender nemlig lokalområdet og kan guide dig til den bedste handel. Ejendomsmæglerne ved, hvad du skal være opmærksom på – både geografisk i området og i forhold til den konkrete ejendom. På den måde kan de hjælpe med at finde den helt rigtige ejendom, som både opfylder dine behov og passer til dit budget.

Hvis du leder efter en ejendom i Københavnsområdet, er Paulun Bolig et rigtig godt bud på en stedkendt ejendomsmægler. De har mange års erfaring som ejendomsmæglere, og de lægger stor vægt på en tæt dialog med deres kunder for netop at finde den helt rigtige ejendom.

Hvordan er tagkonstruktionen og vinduerne?

Når du skal ud at tjekke en potentiel erhvervsejendom, er det en god idé at få inspiceret taget og konstruktionen. Det er noget, der skal være styr på. Hvis der er behov for nyt tag, er det rart at vide. På den måde kan du nemlig nemmere tage højde for det i budgettet.

Bliver du overrasket, efter du har flyttet din virksomhed ind i den nye erhvervsejendom, kan det blive dyrt at få skiftet taget.

Det samme gælder for vinduerne. Det er derfor vigtigt, at du også får vurderet, hvor gamle de er, og om der eventuelt skal udskiftes nogle. Et enkelt vindue her og der vælter ikke budgettet, men hvis alle vinduer er rådne og/eller punkterede, så løber regningen op, og det er naturligvis rart at vide, inden du køber ejendommen.

Er der aircondition eller andre ventilationsanlæg?

Når du skal se en erhvervsejendom, kan det være en god idé at undersøge, om der er aircondition eller anden form for ventilationsanlæg. Det kan nemlig give et bedre indeklima for dine medarbejdere.

Er der aircondition eller et ventilationsanlæg, skal du tjekke op på standen. Er det i dårlig stand, kan det være nærmest ubrugeligt, så gå efter erhvervsejendomme, hvor det rent faktisk virker.

Hvor godt er bygningen isoleret?

Når du skal vurdere en erhvervsbygning, skal du også undersøge, hvordan bygningen er isoleret. Isoleringen kan nemlig gøre en stor forskel for varmeforbruget. Er bygningen dårligt isoleret, kan det give en enorm varmeregning, og det er du sikkert ikke interesseret i.

Hav derfor et minimumskrav til, hvilken energiklasse erhvervsejendommen skal have og hold dig til dette, så du ikke bliver fristet af dårlige investeringer.

Hvordan er bygningen vedligeholdt indenfor?

Når du er ude at se på en erhvervsejendom, vil du sikkert også få indblik i, hvordan det indvendige er holdt. Vedligeholdelsen af det indvendige er vigtig, når du skal investere i en erhvervsejendom.

Er der ikke foretaget den store vedligeholdelse, vil der være meget, du skal udbedre, inden din virksomhed overhovedet kan flytte ind. Der resulterer både i ekstra udgifter og at du i en periode kommer til at stå med en erhvervsejendom, du ikke kan bruge.

Det kan betyde, at du skal finde noget midlertidigt til dine medarbejdere, hvilket også kan løbe op i en betydelig udgift. Det er derfor vigtigt, at du finder en erhvervsejendom i den stand, der passer til din situation.

Planlæg budget

Når du først opdager de forskellige ting, der skal ordnes i bygningen, kan du begynde at planlægge dit budget. Her er det en fordel at indhente tilbud fra forskellige udbydere, så du kan finde frem til de bedste priser. Det kræver lidt tid, men i sidste ende kan der være mange penge at spare. Du kan med fordel bruge colego.dk, hvor du blot skal beskrive din opgave og herefter får tilsendt tilbud fra lokale håndværkere, elektrikere, malere eller hvad du har brug for. Du kan endda få tilbud på ejendomsservice og totalentreprise, hvis hele bygningen skal have en overhaling, før I kan flytte ind.

Find en køberrådgiver

Det er altid en god idé at få en fagperson på din side. Selvom ejendomsmæglere selvfølgelig er professionelle og ikke bilder dig ting ind, der ikke passer, så er de altså på sælgers side. De kan derfor ikke fungere som rådgiver for dig, når du er køber. Det gælder, uanset om der er tale om erhvervsejendomme eller private ejendomme. Køb af erhvervsejendom er desuden mere kompliceret end køb af privat ejendom, da du ikke er beskyttet af de samme regler, som en privat køber er. Derfor er det en rigtig god idé at få hjælp af en erfaren køberrådgiver, så du er sikker på, at du ikke overser noget, der kan koste dig dyrt senere.

0 comment

You may also like