5 små virksomheder der kan startes uden kapital

Drømmer du om en sideindtægt, eller at starte en virksomhed fra bunden?
Vil du gerne hurtigt i gang og har ikke den helt store startkapital?

Vi deler her 5 idéer til, hvad du kan vælge.

2) Giv hjemmesider en makeover

Er du god til at skabe et lækkert, visuelt indtryk, kan du tjene penge på at style hjemmesider.

Det vil sige, at du kan tilbyde din assistance til firmaer, som i forvejen har en forretning i gang, men hvis hjemmeside af den ene eller anden grund ikke er up to date.

Her gælder det om at få fat i de mindre virksomheder, som har penge nok til at betale dig for din service, men som ikke er så store, at de ikke i forvejen har nogen ansat til at stå for deres hjemmeside.

3) Puds vinduer

Er du ikke bange for at trække i arbejdshandskerne, kan du kaste dig over et job som vinduespudser. Rigtig mange mennesker vælger at betale sig fra netop den triste opgave med vinduespoleringen, og derfor er der altså et fornuftigt kundegrundlag. Du kan starte med at tilbyde din service i dit nærområde, og har du så held med projektet, kan du senere udvide og gøre din virksomhed endnu større.

Det er relativt nemt at komme i gang med, da det blot kræver en smule træning (og her vil venner og familie nok gerne tilbyde deres beskidte vinduer som forsøgskaniner), og det tilmed er billigt.

Hos eksempelvis Nowas.dk kan du købe alt til vinduesrengøringen, og det behøver bestemt ikke at koste dig særlig meget at komme i gang.

4) Luft hunde

Det er en klassiker, og der bliver fortsat ved med at være brug for folk til at lufte hunde.

Ønsker du at få mere motion i hverdagen, er det en god mulighed for at sikre dig, at du får dig rørt, og desuden får du på den måde masser af frisk luft. I flere større byer kan man sagtens tjene gode penge på et job som hundelufter, og der findes forskellige platforme, hvor man kan tilbyde sin service eller selv opsøge mulige kunder.

Er du glad for hunde, er det altså helt perfekt, da du derved både får masser af motion, tjener gode penge og får brugt en masse tid sammen med de firbenede væsener. Dette kan også være et ganske glimrende studiejob.

5) Arbejd freelance

Freelance er et vidt begreb, og det betyder også, at det er virkelig nemt at komme i gang med.

Igen kan du finde forskellige platforme, hvor du kan byde ind på diverse projekter, og så er du faktisk allerede i gang. Det kræver et minimum af dig, og finder du gode og spændende projekter, kan du hurtigt få tjent nogle penge. Når det er freelance, kan du vælge lige akkurat dét, der optager dig, og du kan byde ind på mange forskellige arbejdsopgaver, så der er et væld af muligheder.

1) Opkøb domæner eller telefonnumre

Det er lidt en niche, men har du flair for det, kan du blive rig på netop dette.

I al sin enkelthed går det ud på at opkøbe forskellige domæner og telefonnumre, som du senere kan sælge videre. Således gælder det om at satse på domæner, der sandsynligvis vil blive efterspørgsel på senere, og som du dermed kan sælge videre til virksomheder.

Det samme gælder telefonnumre. Det vil sige, at telefonnumre, som er lette at huske – og som virksomheder dermed vil være interesserede i – ofte er en god investering, som nemt kan give et fornuftigt overskud.

Lignende artikler