
Det er en stor beslutning, om man skal leje eller købe de lokaler, hvor ens virksomhed skal være. Beslutningen er ikke helt let, da den kommer til at få betydning for mange ting fremadrettet.
Vi kommer her med nogle fordele og ulemper ved at købe eller leje firmalokaler, så beslutningen forhåbentlig bliver lidt lettere for dig.
Lokalerne påvirker trivslen
De rigtige lokaler har større betydning for en virksomhed, end man måske lige skulle tro.
Lysindfaldet, arkitekturen, dufte og andre indtryk påvirker alt sammen, hvordan man opfatter et lokale. Og denne opfattelse har stor betydning for trivslen og derved også motivationen. Føler man sig godt tilpas i et lokale, vil man gerne blive der, og ens motivation øges.
Er der til gengæld for trængt eller mørkt, eller måske for åbent og lyst, kan man få ubehag ved at opholde sig i lokalet dag efter dag.
Det er derfor ikke helt let at beslutte sig for, hvilke lokaler der passer bedst til ens virksomhed. Hertil kommer spørgsmålet om, hvorvidt det bedst kan betale sig at eje eller leje.
Sjællænderne lejer og jyderne vil eje
Tal fra EDC Erhverv viser at ejermentaliteten varierer i forhold til hvor virksomheden er placeret i landet. Vest for Storebælt vil ca. 2/3 af de adspurgte gerne eje deres lokaler, og i øst Danmark var det kun ca. 1/3 af de adspurgte, som ville eje ejendommen.
Det er svært at sige hvad det skyldes, men det er en klar tendens!
At leje giver frihed
Hvis du lejer lokaler, er det hele lidt mere fleksibelt, hvis din virksomhed vokser, og I får behov for at flytte til nye lokaler. Dog er ulempen ved at leje, at du ikke har ligeså stor frihed, som hvis du køber.
Er der behov for at rive en væg ned eller måske sætte en ny op for at skabe et bedre kontorlandskab, kan du stort set gøre, hvad der passer dig, hvis du ejer lokalerne.
Er du lejer, skal du først have tilladelse af ejeren, og der er god risiko for, at ejeren ikke synes, at din ide er ligeså god, som du synes.
Stedbundne eller ej
Vælger du at købe de lokaler, som din virksomhed skal være i, skal du være helt sikker på, at beliggenheden og lokalerne er de helt rette for dig og din virksomhed. Ejer du, er det ikke let at flytte igen, og du er stedbundet i længere tid, end du er ved leje af lokaler.
Har du først investeret i jeres firmalokaler, og finder du alligevel ud af, at I af den ene eller anden årsag ikke kan være i lokalerne alligevel, er der mulighed for at leje lokalerne ud og på den måde skabe profit.
Undersøg jeres behov
Som du kan se, er der mange fordele og ulemper ved både at leje og købe. Svaret på, hvad der er bedst for dig og din virksomhed, ligger måske i, hvilken type virksomhed I er, hvor meget I forventer at vækste i fremtiden, og om der er nogle forandringer i den nærmeste fremtid, der vil påvirke lokalevalget.
Jeres struktur og jeres kultur har også meget at sige om, hvad der er bedst for dig.
En virksomhed med flad struktur, der skal leve af at være innovativ, har for eksempel behov for åbne kontorlandskaber og mødelokaler med plads til mange personer.
Har i en type virksomhed som benytter lager, så er det vigtigt at kalkulere ind om der skal udbydes med produktporteføljen, eller der kan blive mulighed for at købe større varepartier til lager, for det kræver plads – særligt når der ekspanderes.
Er du på udkig efter jeres nye firmalokaler, så tag et kig på denne side.
Er du stadig i tvivl om, hvorvidt det er bedst for dig at leje eller eje, kan du læse meget mere om fordelene og ulemperne ved at leje eller købe ved at følge dette link.