
Når man starter i sit første job er et af de første spørgsmål som melder sig: Hvad mon lønnen er?
Uanset om du starter i dit første fritidsjob eller som nyuddannet efter en lang uddannelse, er det jo et væsentligt spørgsmål.
Hvad bør jeg minimum have i løn per time? Hvad er mindstelønnen i Danmark egentlig?
Det ser vi nærmere på i denne artikel.
Ingen fastsat mindsteløn
I modsætning til hvad mange tror, er der ikke fastsat en mindsteløn ved lovgivning i Danmark.
Og det vil sikkert også være en overraskelse for de fleste at høre, at en lovmæssig fastsat mindsteløn er udbredt i de fleste andre EU-lande og ovenikøbet også i USA, men altså ikke i Danmark!
Generelt kan man sige, at lovgivning om minimumslønninger typisk indføres for at sikre en mere ligelig fordeling af indkomster, som dermed kan mindske den økonomiske ulighed i samfundet.
Har du valgt a-kassen?
Det er en kæmpe fordel at være med i en a-kasse. Det stiller dig meget stærkere, hvis du skulle miste dit job. Her ser du hvem der er billigt. Ydelsen du får i dagpenge er 100% den samme, forskellig ligger i ekstra ydelser såsom rådgivning, kurser osv.
[udbydere cat=”ak”]*Alle er gratis for studerende
Den danske model
Danmark har som nævnt som et af ret få vestlige lande aldrig haft en minimumsløn.
Lønniveauet i Danmark fastlægges udelukkende af arbejdsmarkedets parter uden indgreb af den lovgivende magt.
Det opfattes som en del af den såkaldte danske model, sammen med vores store udvalg af a-kasser.
En af årsagerne til, at den danske model har så stor en tilslutning skyldes uden tvivl at det danske arbejdsmarked har en meget høj dækning af overenskomster.
Her har fagforeninger og a-kasser historisk set spillet en stor rolle.
Det har betydet at de fleste lavtlønnede har været dækket af bestemmelserne af det lavest mulige lønniveau i form af mindsteløn.
Kun i tre EU-lande baseres den lavest mulige lønudbetaling udelukkende på forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter, nemlig i Sverige, Cypern og så Danmark.
Hvad skal jeg have i løn?
Der er ikke altid et præcist svar på, hvad du skal have i løn, for det afhænger af mange forskellige faktorer.
Er der ingen overenskomst på din arbejdsplads, skal du aftale med din arbejdsgiver, hvad du skal have i løn.
Her kan I tage udgangspunkt i, hvad andre inden for samme arbejdsområde tjener – den overenskomstmæssige løn på området.
Lægger din chef op til, at du skal tjene mindre end den løn, er det en god idé at kontakte din a-kasse eller fagforening.
De kan være med til at vejlede dig om hvad du skal gøre.
Overenskomster sikrer dig en mindsteløn
Arbejder du på et område, hvor der er overenskomst, er der ofte fastsat en mindsteløn, altså en nedre grænse for din løn.
Igen kan du dog aftale en højere løn, end du har krav på efter overenskomsten.
Det er værd at huske på, at mindsteløn netop betyder den mindste løn du kan få.
Lønforhandling
Du skal være opmærksom på, at mindstelønnen er netop mindstelønnen – og at det er normalt, at der lægges personlige tillæg oveni mindstelønnen.
Derfor er det vigtigt, du beder din chef om en lønforhandling, så du kan forhandle dig til en højere løn.
Du har måske erfaring fra tidligere jobs, som du kan fremhæve. Det kan også være at du har en høj grad af fleksibilitet, som kan være et gode i netop dit nye job.
Sørg for at finde frem til de styrker, som du tror kan være til gavn for din arbejdsplads.
Det kan være med til at hæve din løn.