Udviklingen i dagpengesatser og dagpengeperioden

I Danmark kan man få dagpenge i tilfælde af arbejdsløshed.

Det er en frivillig forsikringsordning for lønmodtagere og selvstændige, og den såkaldte dagpengeret er en stor og vigtig del af den såkaldte danske model.

Men hvordan har udviklingen egentlig været i dagpengesatserne gennem tiden? og hvad med dagpengeperioden – hvordan har den egentlig forandret sig?

I denne artikel har vi indsamlet data om dagpengesatsernes og dagpengeperiodens udvikling.

Det er interessant at se udviklingen i grafer og se hvordan de forskellige tidsperioder har haft deres indvirkning.

Hvad er dagpenge?

I Danmark kan man modtage dagpenge, hvis man bliver arbejdsløs. Hvis du vel at mærke er medlem af en a-kasse. Man skal dog opfylde en række krav:

  • Du skal være registreret som arbejdssøgende i det lokale jobcenter
  • Du skal have været medlem af en a-kasse i mindst ét år
  • Du skal have været i arbejde i mindst 52 uger inden for de sidste tre år, hvis du er fuldtidsforsikret

Her på Fagmagasinet.dk har vi tidligere lavet en artikel om de oftest stillede spørgsmål om dagpenge og ledighed, hvor du kan finde flere svar.

Og generelt har vi mange artikler, som belyser forskellige aspekter omkring dagpenge, a-kasser og ledighed.

Udviklingen i dagpengesatserne

Siden begyndelsen af udbetaling af dagpenge og til i dag, har der naturligvis været en løbende udvikling.

Politisk har dagpengesatsen med jævne mellemrum været til debat, og bølgerne har ofte gået højt.

Derfor kan det være interessant at se de kolde fakta og få et overblik over hvordan dagpengesatserne har udviklet sig fra starten og så til i dag.

Det kan du aflæse af nedenstående graf:

Der er 2 grafer – én i løbende priser og én i 2015-priser (som er renset for inflation).

Dagpengeperioden – fra ubegrænset til 2 år

Frem til 1993 var dagpengeperioden ubegrænset. Man kunne altså få dagpenge i en ubegrænset periode, hvis man var så uheldig ikke at komme i job.

Men i 1993 ”sluttede festen”.

Nu blev dagpengeperioden skåret ned til maksimalt syv år. I løbet af de syv år havde dagpengemodtageren også mulighed for at tage to års orlov.

Nu blev der også stillet krav til genoptjening af retten til dagpenge, hvor man skulle have været i arbejde i 26 uger inden for halvandet år.

Nu kunne det set ud til at lovgiverne havde fået blod på tanden!

For allerede to år efter i 1995 blev dagpengeperioden igen sat ned – nu fra syv til fem år.

Der blev også pillet ved genoptjening af retten til dagpenge, hvor man nu skulle arbejde 26 uger inden for tre år.

Næste beskæring af dagpengeperioden sker i 1998, hvor den nedsættes fra fem til fire år.

I 2010 sker den seneste ændring, hvor dagpengeperioden bliver sat ned fra fire til to år.

Ændringerne i dagpengeperioden historisk set kan aflæses af følgende graf:

Det vil altså sige, at på 17 år er dagpengeperioden blevet sat ned fra at være ubegrænset til nu at være på 2 år.

Det er alt andet lige lidt af en forandring.

Vi håber, at tallene her har været med til at give dig et godt overblik over udviklingen.

Ønsker du at dykke endnu dybere ned i tallene, kan du følge kildeangivelserne herunder og finde endnu flere data.

De store A-kasser (sorteret efter pris)

Du for samme dagpengesats uandet valg af a-kasse, så der er god ide i at vælge den billigste per måned:

Kildeangivelser:

Dagpengeperioden:

Analyserapport fra Arbejdsmarkedskommissionen “Velfærd kræver arbejde

Dagpengesatser:

1907-1997: Arbejdsdirektoratets årsberetninger

1998-2009: Danmarks Statistik: DPIALT

2010-2017: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering: Overblik over satser

Lignende artikler