Gule og røde fagforeninger

Du ved nok hvad gule og røde kort står for i sportens verden – men har du hørt om begrebet gule og røde fagforeninger?

Det har du sikkert, men hvad står de egentlig for?

Her er et meget kort overblik.

Overblik over tværfaglige fagforeninger / A-kasser

*Alle er gratis for studerende

Den danske model

På flere områder er det danske arbejdsmarked unikt set i forhold til f.eks. andre lande i Europa.

Det danske arbejdsmarked reguleres i primært af arbejdsmarkedets parter og ikke via love fra Folketinget.

Arbejdsgivere og lønmodtagere sammen forhandler sig til frivillige overenskomster om løn- og arbejdsforhold, og det kalder man ‘den danske model’.

Fagforeningerne spiller en væsentlig rolle på det danske arbejdsmarked, og et stort antal af lønmodtagerne er medlem af en fagforening.

rsz_photo-1454923634634-bd1614719a7b

En fagforening hjælper deres medlemmer hvis der opstår sager om løn- og arbejdsvilkår og yder professionel hjælp i forbindelse med arbejdsskader, revalidering og mange andre væsentlige områder i arbejdslivet.

Du kan læse mere indgående hvad en fagforening er og står for og kan tilbyde i en af vores artikler her på Fagmagasinet.dk.

Røde historisk set

Rent historisk set har arbejdstagere og arbejdsgivere været organiserede efter deres fag og arbejdsopgaver i forskellige forbund og organisationer.

Det vil altså sige at tidligere kunne du kun vælge fagforening alt efter hvilken uddannelse eller hvilken stilling du havde.

Det er det man traditionelt set kalder for røde fagforeninger, og et typisk eksempel for disse kunne være Fagligt Fælles Forbund kaldet 3F.

Men fagforeningerne har forandret sig væsentligt indenfor de seneste 30 år.

I dag findes der en lang række tværfaglige fagforeninger, hvor lønmodtagere kan blive medlemmer uanset baggrund. Altså de såkaldte gule fagforeninger.

Gule i fremgang

Udviklingen blandt fagforeninger er gået sådan, at de røde fagforeninger generelt set har tabt medlemmer. Flere og flere lønmodtagere har valgt at melde sig ind en gul fagforening.

rsz_photo-1461411250718-4b4a5c0b270a

I modsætning til de traditionelle røde fagforeninger, er de gule fagforeninger ikke opdelt efter fag, men er samlet under én organisation.

De gule fagforeninger har et stærkt ønske om at være frie og ikke at være bundet af kollektive overenskomster, og de frasiger sig også retten til at strejke.

Derudover ønsker de at være upolitiske og ikke binde sig til et bestemt politisk parti eller ideologi.

For et kernepunkt for de gule er, at den enkelte skal have frihed til at vælge hvad han vil og ikke være styret af selve organisation eller fagforeningen.

Det gør så til gengæld at kontingenterne i de gule fagforeninger som oftest er væsentligt lavere end i de traditionelle fagforeninger.

Vi har lavet nogle præsentationer af gule fagforeninger som Krifa, Det Faglige Hus og Frie Funktionærer, hvor du kan læse mere om hvad de står for.

Hvad skal man vælge?

Når man laver spørgeundersøgelser om hvad der betyder noget for valg af fagforening, så er der tre svar der går igen:

  • Prisen på kontingentet
  • Serviceniveauet
  • Det politiske tilhørsforhold

Den stadigt stigende konkurrence blandt fagforeningerne har medført, at de traditionelle fagforeninger også er begyndt at konkurrere på pris og indhold.

Så der er faktisk gode muligheder for at finde en fagforening, som passer lige præcis til dig.

Kunne du tænke dig at få en guide i hvordan man vælger a-kasse, så har vi skrevet en artikel om det emne på vores hjemmeside.

Lignende artikler