Arbejde og supplerende dagpenge

Er du på dagpenge og har du brug for inspiration til, hvordan du kommer videre i dit arbejdsliv?

Vi giver dig her vejledning til, hvordan du kommer ud på arbejdsmarkedet med supplerende dagpenge.

Supplerende dagpenge

Hvis du ikke allerede har opdaget muligheden for at få supplerende dagpenge, så er det på tide at du læser med her.

Supplerende dagpenge giver dig mulighed for, at tage jobs med et mindre timeantal.

Selvom du er på udkig efter et job på fuldtid, er det ikke nødvendigvis en god ide, at køre hurtigt forbi jobannoncerne på deltidsjobs.

supplerende-dagpenge

Får du et job på få timer hver uge i en virksomhed, så har du i det mindste fået foden indenfor hos dem, og så er det ellers op til dig at vise hvad du er værd.

Forhåbentlig kan du få flere timer på sigt, eller du kan supplere det med et andet job på deltid, så du ikke længere behøver at være på dagpenge.

Imens du er på dagpenge kan du melde dig ind i forskellige vikarbureauer.

Antallet af arbejdstimer de kan tilbyde, vil ofte være svingende fra uge til uge, derfor kan du få supplerende dagpenge til det.

Før du kaster dig ud i, at melde dig til vikarbureauer eller underskriver en kontrakt på et deltidsjob, skal du være klar over, at der findes en række regler på området, der skal være opfyldt for, at du kan få suppleret din løn med dagpenge.

Reglerne for supplerende dagpenge

Du kan få supplerende dagpenge i 30 uger. De 30 uger skal ligge indenfor din dagpengeretsperiode på 104 uger.

Reglerne er forskellige for fuldtids- og deltidsforsikrede i a-kassen.

Her tager vi udgangspunkt i, hvordan reglerne ser ud for de der er forsikrede på fuldtid.

Du skal følge de samme regler, som du er vant til, når du er på dagpenge på fuldtid.

Du skal altså stadig være tilmeldt som ledig hos jobcentret, du skal sende jobansøgninger hver uge også på fuldtidsstillinger selvom du nu har fået dig et deltidsjob og du skal sende dagpengekort.

skrive-ansoegning

Dit dagpengekort skal udfyldes med de antal timer du har arbejdet i perioden, på kortet opgøres det med antal timer pr dag.

Har du svingende arbejdstider, er det et godt tip, at du skriver i din kalender, hvor mange timer du nøjagtigt har været på arbejde hver dag.

Det kan ellers være en svært for dig, at huske en måned tilbage, når dit dagpengekort skal udfyldes.

Det er vigtigt, at du skriver det rigtige timeantal på kortet, da a-kassen udbetaler dagpenge ud fra dine oplysninger.

Tjek priserne på a-kassernes medlemsskaber

Det varierer meget hvad det koster at være medlem af a-kasserne, men du får altid det samme beløb i dagpenge, hvis du skulle få brug for a-kassen! Så tjek priserne, og bemærk at din anciennitet altid følger med over, hvis du skifter a-kasse.

Udfyldelse af frigørelsesattest

Din arbejdsgiver skal være villig til at udfylde en frigørelsesattest.

En frigørelsesattest medfører, at du ikke er bundet af dit opsigelsvarsel, hvis du i stedet finder et job på flere timer eller et fuldtidsjob.

Det er vigtigt for dig, at du får din arbejdsgiver til at udfylde frigørelsesattesten hurtigt muligt, da du ikke kan få supplerende dagpenge, før din a-kasse har modtaget den fra dig.

Du skal sende den til din a-kasse indenfor 5 uger, sender du den senere, kan du først få suppleret op fra den dag, hvor a-kassen modtager den fra dig.

29,6 timer om ugen

Får du et deltidsjob på 30 timer om ugen, så kan du ikke få supplerende dagpenge.

Supplerende dagpenge udbetales, hvis du arbejder 29,6 timer eller derunder om ugen.

frigoerelsesattest

Hvis du fx arbejder 25 timer om ugen, vil du få suppleret op med dagpenge til 37 timer om ugen, du vil altså modtage dagpenge i 12 timer om ugen.

Er det besværet værd?

Alle de ovenstående regler kan virke uoverskuelige, men det er de ikke nødvendigvis.

Første gang du skal have en arbejdsgiver til at udfylde en frigørelsesattest, og første gang du skal udfylde dit dagpengekort med arbejdstimer, kan det være en udfordring, men når du har prøvet det en gang, vil du sandsynligvis opleve, at det er lettere anden gang.

At have et deltids job, vil hjælpe dig med at holde struktur på din hverdag, du glider ikke ned i sofaen, men har noget at stå op til.

Du vil få nye kompetencer, et bredere netværk, nyt til dit CV og forhåbentlig ender du med at få et nyt fuldtidsjob.

Lignende artikler